Quantcast
Channel: PureWellness.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 55

Økologisk Hair Spa

$
0
0

En grøn spa?
Organic Hair by Zenz har fundet nøglen til at kombinere bæredygtighed og billedskønt hår.

Den miljøbevidste Anne-Sophie Villumsen tillader ikke kemikalier i sin grønne forretning, og det er måske svaret på, hvorfor folk efterlader frisørsalonen med et overdådigt smil og det smukkeste hår. Jeg er mødt op på det meget passende adressenavn Grønnegade, for at se om Zenz kan redde mit noget medtagede hår fra afblegninger, saltvand og solstrålehistorier.

Maria Andreasdóttir Sørensen. 30.06.2015

Hair Spa går ud på, at mit hår skal smøres ind i Zenz’ økologiske hårkur blandet med olier fra deres egen serie. Derefter skal mit hår dampes for at olierne kan trænge længere ind i hårsækken og skællagene på hårstrået og på den måde arbejde helt i dybden. Derudover skal hele mine fødder og min lugtesans forkæles med fodbad tilsat duftende olier fra Zenz.

Kimmie byder mig op ad en lille trappe til 1. sal, hvor en behagelig stilhed omgiver sig. Mens jeg tager plads i stolen, byder hun mig på økologisk grøn the og fortæller om Zenz’ historie og de fantastiske og forskellige egenskaber de forskellige olier besidder. Ejeren Anne-Sophie Villumsen har selv udviklet olieserien til Zenz, som består af multifunktionelle olier med aromatiske dufte, som alle er baseret på en blanding af avokado og abrikoskerne-olie.

Til mit hår vælger Kimmie olien Pure no. 97, som kun består af basisolierne avokado og abrikoskerne, og til mit fodbad vælger hun Sweet Mint no. 96, som er tilsat lidt mynteolie og dufter skønt af appelsin og mint. Min krop skal bogstavelig talt 100% naturligt forkæles fra top til tå.

Kimmie pensler godt med den duftfri Pure-olie i mit glansløse hår og samler det hele under et varmt og fugtigt håndklæde. Hun er så omtænksom og placerer små stykker af vat som danner en barriere for at den mindste dråbe olie skulle flyde ud fra håndklædeopsatsen og ned på mit ansigt. Hun tænder for damperen og lader mig slappe helt af i frisørstolen, mens mine nøgne fødder bliver placeret i et lille kar fyldt med varmt vand og den fyldige, søde citrus-aroma. Sådan skal jeg sidde i 20 min, men jeg kunne sagtens sidde der hele formiddagen. Varmen fra damperen og vandet frigiver oliernes naturlige aroma, og de virker afslappende på mig.

Olierne fra Zenz er velegnet til både hud, hår og krop. Kimmie anbefaler at bruge et par dråber Pure no. 97 som dags- og natcreme, for avokado-olien gør huden stærk og smidig. Det er salonens mest populære olie, som også blev kåret til Årets bedste hudvenlige produkt valgt af forbrugerne ved AllergyAward 2015. Olien hun har valgt til mit fodbad er med til at øge blodcirkulationen og hjælpe mine fødder af med kuldefornemmelse. Hver olie ejer uendeligt mange anvendelsesmuligheder og egenskaber, men lige netop Sweet Mint er ekstra god til at få kunne opstramme og stimulere et hurtigere blodomløb.

Jeg får vasket hårkuren og olien ud ad håret, mens Kimmie skiftevis tilsætter en plejende balsam og giver mig den mest fantastiske hovedbundsmassage. Efter føntørringen er slut er jeg ærligt talt overrasket over hvor smukt og blankt mit hår er blevet på 20 minutter. Jeg har gennem mit job som anmelder og mit liv som kvinde prøvet mange såkaldte ‘’mirakel’’-produkter, der lover glitrende og kameraklart hår, men det er første gang, jeg er mere end tilfreds med resultatet. Ikke nok med at mit hår ser bedre og sundere ud end nogensinde, så er min grønne samvittighed også i top. Alt hos Zenz er økologisk, og alle frisørerne er personligt passionerede om en bedre og bæredygtig verden. F.eks affaldssorterer de på genbrugspladsen og kører personligt selv derud med affald.

Anne-Sophie Villumsen anbefaler Hair Spa en gang hver 8-12 uge for et sundt hår, men for velværens skyld behøves ventetiden ikke være så lang. Jeg kan hvert fald ikke vente til næste gang jeg træder ind til de søde piger på Grønnegade igen!

The post Økologisk Hair Spa appeared first on PureWellness.dk.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 55

Latest Images

Trending Articles


Nishizumi Maho (Girls und Panzer)


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tebreve med hæklede blomster


Flandre Scarlet (Touhou)


SKE48 – Pareo wa emerald – PV_HQ


Koshigaya Komari (Non Non Biyori)


Cat & Nazrin (Touhou)


Akaza Akari (Yuruyuri)


Kaname Madoka & Akemi Homura (Puella Magi Madoka Magica)


Hachikuji Mayoi (Bakemonogatari)