Er du i gang med at rense ud? Eller er du på en candida eller dysbiose diæt?
Hvis man gerne vil rense sin krop skal man også være opmærksom på udefrakommende faktorer som tungmetaller og kviksølv, som vi får via fødevarer, luftforurening, medicin og amalgamplomber i tænderne.
Hvad er tungmetaller?
Kroppen har brug for små mængder tungmetaller som kobber, jern, mangan og zink. Disse mikromineraler eller sporstoffer er essentielle for kroppen og er en betingelse for et optimalt helbred. Mineraler regulerer cellernes funktioner og stabiliserer cellemembraner og skelet.
I for store mængder bliver tungmetaller giftige. Tungmetaller som kviksølv, cadmium, bly, tin, aluminium og arsen har ingen nyttefunktion i kroppen. Disse tungmetaller er ikke essentielle eller livsvigtige og skal undgås at få ind i kroppen så vidt muligt.
Det mest bekymrende stof i forbindelse med tungmetaller er kviksølv.
Kviksølv og dets forbindelser er yderst giftige. Kviksølv forekommer naturligt i omgivelserne, men der tilføres også mængder i naturen via røg fra forbrænding af kul og affald, industrier og guldminer. Uorganisk kviksølv omdannes af bakterier til organisk kviksølv; methylkviksølv, der ophobes i fødekæderne. Særlig høje koncentrationer findes i rovfisk og havpattedyr, hvilket gør, at man skal være varsom med at spise for store fisk som tun, helleflynder, sværdfisk, sildehaj, escolar, smørmakrel, rokke, gedde, aborre og sandart. Methylkviksølv er fedtopløseligt og aflejres i fedtholdige organer som fx hjernen og kan komme ind i livmoderen, hvilket gør at Fødevarestyrelsen advarer gravide og ammende mod at spise større fisk.
Den mest udbredte kilde til kviksølv i kroppen kommer fra amalgamfyldninger i tænderne, som indeholder ca. 50% kviksølv. Især skal man være opmærksom, når man får fjernet amalgamfyldninger hos tandlæger, som ikke tænker på at rense tænder, mund og svælg ordentlig. Man skal desuden være opmærksom på kviksølv i grøntsager dyrket nær forurenende industrier, luften fra forurenende industrier, i vacciner som konserveringsmidlet Thiomersal (ethyl-kviksølv) og desuden i batterier, termometre og lysstofrør.
Cadmium er neurotoksisk, dvs. at det er giftigt og gør skade på nervesystemet. Den største kilde til cadmium kommer fra cigaretrøg. Cadmium anvendes også som elektrode i genopladelige batterier (nikkel-cadmium-batterier), men nye typer genopladelige batterier er begyndt at afløse nikkel-cadmium-batterierne. Planter optager cadmium via rødderne, og der findes derfor betydelige mængder cadmium i kornprodukter, frø og kerner, grøntsager (bl.a. kartofler), samt i kød og indmad. Ca. halvdelen af danskernes cadmiumindtag stammer fra kornprodukter; grove kornsorter samt i klid.
Bly er et blødt tungmetal, der egner sig til fremstilling af bøjelige rør og plader, og er derfor anvendeligt til afløbsrør, vandlåse samt beklædning af elkabler. I dag afløses bly efterhånden af plast. Bly benyttes også som skærmning mod røntgen- og gammastråling og i bilbatterier. Blyforbindelser er giftige og findes i større eller mindre mængder via indåndingsluften eller ved indtagelse af forurenede fødevarer og drikkevarer. Vi er alle udsat for blyforgiftning i forskellige grader.
Tin findes kun i ringe mængde i naturen. Det har ingen kendt funktion i levende organismer og er heller ikke giftigt. Tin anvendes som et ugiftigt overtræk på andre metaller, især hvidblik til konservesdåser, dunke og bøtter. Tinfolie er afløst af aluminiumfolie, men navnet stanniol er bevaret. På latin hedder tin stannum.
Aluminium benyttes oftest til aluminiumdåser og emballage til fx færdigretter og til stanniol/sølvpapir. Stanniol tåler opvarmning til høje temperaturer og er velegnet til fremstilling, indpakning og opbevaring af de fleste fødevarer med undtagelse af meget salte eller sure fødevarer, fx citron og sure agurker, som kan opløse aluminium, der hermed kan overføres til fødevaren.
Dåser vs. karton: Der er mange som undgår dåser og gerne vil have deres mad i karton/tetra-pak. Dette er fuldt forståeligt, taget i betragtning af, at dåser er lavet af enten stål/jern eller aluminium. Men man skal også være opmærksom på, at indersiden af dåsen er belagt med den samme PE (Polyethylen)-belægning, som er i kartoner. Der vil ikke være mulighed for, at maden kommer i berøring med dåsen (medmindre dåsen er gået itu), ellers ville dåsen slet ikke være godkendt til madvarer. Desuden er dåser nemmere at genbruge, hvorimod karton/tetra-pak er opbygget af forskellige lag (papir, PE (polyethylen) og aluminium), som er svære at adskille fra hinanden og derfor gør dem sværere at genbruge.
Arsen er et sporelement, som findes i vand, fisk, ris og tang. Indholdet af arsen i kosten er overvejende organiske arsenforbindelser, som ikke giver anledning til fare eller betænkeligheder. Hvis man hører om uorganiske forbindelser, skal man være lidt mere opmærksom, men det er ikke nødvendigt at undgå at spise fx ris eller tang, når blot man husker at spise varieret og med måde.
Hvad sker der i kroppen?
Når tungmetaller ophobes i kroppen, vil det medføre forskellige giftvirkninger hvor vigtige enzymfunktioner ødelægges. Tungmetaller virker som frie radikaler og lægger derfor beslag på mange af kroppens antioxidanter.
Frie radikaler er simpelt fortalt molekyletyve (+ioner), som ønsker at have de elektroner (÷ioner), de andre molekyler har, for at blive komplette molekyler med både ÷ioner og +ioner. Frie radikaler stjæler elektroner fra de andre molekyler, som enten går til grunde eller bliver til negative molekyletyve, der stjæler fra andre molekyler igen. Det er en destruktiv cyklus, som kun kan afhjælpes ved at tilføre antioxidanter, som afbryder de frie radikalers kædereaktion.
Antioxidanter donerer ekstra elektroner (÷ioner) til de frie radikaler og på denne måde kan man stoppe de frie radikalers kædereaktion.
Frie radikaler angriber alt i kroppen, både uden for og inden i cellerne. De angriber proteiner, cellemembraner og fedtstoffer i blodet, samt fedtsyrerne på cellernes overflade, som oxiderer (harskner) og derved svækkes cellen.
Oxidation betyder iltning eller forharskning. Oxidation i kroppen kan til en vis grad sammenlignes med jern, der ruster. Det er en reaktion, som medfører skader, der kan resultere i svækkelse eller omdannelse af celler. Alt det, der hæmmer oxidationen, kaldes antioxidanter (imod-oxidation).
Der er dog brug for frie radikaler i kroppen og de hvide blodlegemer i vores immunsystem bruger i høj grad frie radikaler til at angribe og ødelægge indtrængende virus eller bakterier med.
Symptomer på tungmetalforgiftning
Tungmetaller i miljøet kan have en påvirkning på det utal af sygdomme vi i dag benævner civilisationssygdomme, men de påvirker også til andre alvorlige sygdomme og lidelser:
Metalsmag i munden, koncentrations- og hukommelsesproblemer, autoimmune sygdomme og allergiske lidelser, træthed og søvnforstyrrelser, hovedpine, svimmelhed, depressioner og andre mentale lidelser, muskel- og ledsmerter, angst, indre uro, stressfølsomhed, unormal følsomhed i og på huden, nedsat skjoldbruskkirtelaktivitet, demens og lidelser relateret til nervesystemet.
Desuden ser man ofte virus- og svampeinfektioner i kroppe, som har for meget kviksølv.
Hvor kan man få antioxidanter fra?
Det vigtigste antioxidant, man kan tilføre kroppen er ioniseret vand med en pH-værdi på mellem 8-9. Almindeligt dansk posevand har en pH-værdi på omkring 7 og er ladet med få ÷ioner. Vand med pH værdi 8-9 er ladet med mange flere ÷ioner og minder om gletsjervand, som er blødt og meget lækkert at drikke (læs mere på side 27). Dernæst kommer E-vitamin, C-vitamin, coenzymet Q10 og glutathion. Desuden findes naturlige stoffer fra grøntsager og frugter, fx flavonoider, pycnogenol fra pinjebark, Gingko biloba, karotener, som omdannes til A-vitaminer, samt mineralet selen, som er nødvendigt for dannelsen af enzymer med antioxidantvirkning.
Bær er desuden meget rige på antioxidanter, især de mørke bær som fx acai, aronia, blåbær, kirsebær, tranebær og solbær.
Personer der er i underskud med vitaminer og mineraler ophober flere tungmetaller end personer, der ikke mangler vitaminer og mineraler. Det er derfor altid vigtigt at tage et vitamin og mineraltilskud som start, når man går på en candida-/dysbiosediæt.
Ioniseret vand
Vand fra vandhanen er neutralt vand, men ioniseret vand er basisk og en vigtig kilde til et sundt legeme.
Dette kan ikke gentages for ofte. Vi drikker simpelthen for lidt vand. Meget af vores væskeindtag består af kaffe, te, sodavand og saftevand, men ikke rent vand.
I denne situation er du, hvad du drikker. Væskebeholdningen hos en voksen består af 50–60 procent af den samlede kropsvægt. Der er væske både i og uden for cellerne. En voksen har en total blodmængde på ca. 5 liter blod. Halvdelen af blodet er plasma, hvoraf 90 % er vand. Plasma er med til at fordele salt, plasmaproteiner og næringsstoffer, samt transportere affaldsstoffer, med rundt, ud af og gennem kroppen. Har man ikke væske nok i kroppen, bliver blodet ikke renset godt nok. Der sker skade på nyrerne, fordi affaldsstoffer hober sig op. Lymfesystemet og vævet omkring blodbanerne ophober også affaldsstoffer, og hvis ikke man gør noget ved det og får renset ud, så sætter det sig og laver ravage.
Mangler man væske, kan det give følgende problemer: Træg afføring, bleg hud, slap hud, manglende afgiftning af kroppen, irritabilitet og mangel på overskud.
Grundet luftforurening og grundvandsforurening fra de sidste 50 år, er det vand, som vi kan drikke fra vandhanen i dag ikke rent nok. Vandet kan man kalde dødt vand, da det har ligget stille i grundvandsreserver i mange, mange år.
Vand er ekstremt vigtigt for vores krop, men dødt vand kan kroppen slet ikke bruge til noget. Levende vand er fyldt med aktive ÷ioner. Det er vand, som har været i bevægelse. Vand, som kommer fra gletsjere, vandløb og kilder. På vejen er vandet blevet iltet, aktivt og ioniseret ved at løbe over sten, jord og is. Desuden har det taget vigtige mineraler med sig på vejen.
Rent, naturligt vand er optimalt for os at drikke, men det er svært for os at få fat i, da vi i dag ikke kan hente vand fra rene kilder eller selv opsamle vandet, som har løbet fra bjergets top.
En vigtig kilde til rent vand er en vand-ioniseringsmaskine, som kan filtrere og ionisere vandet. Vandet filtrerer blandt andet for bly, tungmetaller, bakterier, lugt, klor, blegemidler, parasitter, svampe, bakterier, acetone, formaldehyd og meget mere. Man kan desuden selv vælge hvilken pH vandet skal have og derudover får man syrevand, som er exceptionelt at bruge på huden ved sår, acne, eksem, infektioner, neglesvamp, psoriasis, skæl og lignende.
Drik gerne 2 liter vand om dagen, eventuelt med citronskiver eller pebermynteblade i.
Læs mere om vandioniseringsmaskinen på chanson
The post Er du i gang med at rense ud? appeared first on PureWellness.dk.
